1985 – F. Vestergaard: Skolevæsenets udvikling i Kalvehave sogn 1721-1960

Indledning:

Ved reformationens indførelse i Danmark i 1536 blev der oprettet et degnekald ved enhver kirke. Blandt degnens opgaver var at holde “degnelæsning” en gang om ugen. Dette bestod i at undervise ungdommen i børnelærdom ved brug af bibel, salmebog og katekismus. Der var dog kun tale om udenadslæren, idet undervisning i læsning ikke fandt sted. Først ved skoleforordningen af 1739 blev det pålagt degnen at give undervisning i læsning og skrivning.

Denne forordning gik for øvrigt ud på, at der skulle være skoler overalt i landet. Men allerede forinden var der oprettet skoler på privat initiativ enkelte steder. Det første betydningsfulde skridt frem mod løsningen af skolespørgsmålet blev dog gjort på de tolv rytterdistrikter. Den ydre anledning hertil var, at kong Frederik d. Fjerde var blevet grebet af den religiøse bevægelse pietismen, og hans store ønske var, at ungdommen skulle lære at læse, så den selv kunne benytte bibel, salmebog og katekismus. Han fandt en særlig anledning til at få sine ideer herom ført ud i livet, idet han som en fødselsdagsgave til sig selv på sin 50-års fødselsdag d. 11/10 1721 udsendte instruks af 28/3 dette år til amtmænd, kirkeinspektører, præster og skolemestre i de 12 rytterdistrikter, indeholdende bestemmelser og skolepligt og skolegang, om undervisningen og aflønning af skoleholderne.

Hovedregelen var, at grundlaget for en sådan skole skulle være 280 tdr. hartkorn, og der blev således tale om i alt 240 kgl. skoler, eller som de sædvanligvis kaldes: rytterskoler.

Disse skoler blev derefter rejst i årene 1722-25. Bygmester var i Vordingborg rytterdistrikt murermester og arkitekt Lars Erichsen, og hans pris var 550 rdl. pr. skole. Bygningen var på 9 fag og skulle indeholde skolestue og bolig for skoleholderen, og til skolen skulle høre en liden kålgård.

Over hovedindgangen til skolen anbragtes en sandstenstavle med inskription. Øverst på stenen stod der:

Hanc scolam hujusqe ad inster duceates quadregints in

circulis ad perpetue aleades duodecim cohortes eqestres

a me institutes fundavi.

MDCCXXI

(I året 1721 har jeg grundlagt denne skole ligesom andre i alt 240 skoler, i de distrikter,  jeg har oprettet til underholdning af 12 ryttereskadroner)

Derefter følger et vers, som er forfattet af Fr. Rostgaard:

Halvtredsindstyve Aar, GUD, har du mig opholder,

At Sygdom, Kriig og Pest mig intet ondt har voldet,

Thi yder jeg som min Tack og breder ud DIT Navn

Og bygger Skoeler op til de Fattige til Gavn.

GUD, lad i dette Værck DIN Naades Fylde kiende,

Lad denne min Fundatz bestaae til Verdens Ende,

Lad altid paa min Stoel én findes af min Æt,

Som mener DIG min GUD og DISSE SKOELER rætt.

Nu gjaldt det så om at få duelige folk til at forestå undervisningen i disse skoler. Nogen speciel læreruddannelse var der jo ikke tale om på den tid. Den kom førtst lang tid senere, idet det første danske seminarium først blev oprettet i 1791 i Blågård. De fleste steder ansattes studenter, som af en eller anden grund ikke fortsatte deres studier, men man ansatte også hist og her helt ustuderede folk, som dog havde lært at læse, skrive og regne. En ansøger til en stilling som skoleholder måtte i alle tilfælde lade sig underkaste en prøve.

Ansættelse af skoleholder foregik efter følgende mønster:

  1. Præsten foreslår eller indstiller
  2. Provsten eksaminerer og godkender eller forkaster ansøgerens kvalifikationer
  3. Amtmanden, som overværer eksaminationen, foretager kaldelse

Det, som krævedes af en skoleholder, for at han kunne ansættes, var, at han skulle kunne undervise børnene i læsning, skrivning, Luthers lille katekismus og regning.

Tilsynet med undervisningen skulle foretages af præsten ved besøg i skolen 1 gang om ugen samt af provsten og amtmanden, som havde pligt til 2 gange om året at overvære undervisningen. Dertil kom, at biskoppen aflagde besøg i skolen i forbindelse med den almindelige visitats i kirken.

Skoleholderen skulle ifølge en instruks udsendt af biskop Christen Worm især tage sig af de fattige almissebørn, og der blev forelagt ham et fast skema over skoledagens forløb. Undervisningen i Luthers lille katekismus samt indenadslæsning i bog var gratis, hvorimod der skulle betales 2 sk. om ugen for undervisning i skrivning og regning.

Lønnen bestod dels i rede penge, dels i naturalier, idet skoleholderen havde krav på årligt at modtage 24 rdl. samt 3 skovlæs brænde, 1 læs tørv af hver 20 tdr. hartkorn, 1 lispund (8 kg) hø og 1 lispund halm for hver td. hartkorn. Endvidere fri græsning på byens fælled for 2 køer og 6 får. Hver husmand skulle betale 2 mk., da husmændene ikke var med til at underholde rytteriet. Som en særlig begunstigelse var skoleholderen fri for at betale skat. Der blev stillet avancementsmuligheder i udsigt, idet det blev bestemt, at såfremt en skoleholder var student, kunne han efter 3 års tjeneste søge degnekald – dog under forudsætning af, at han viste sig velegnet og havde udvist flid i sin skolegerning. Der skulle ikke hengå mere end godt og vel et halvt århundrede, før lønspørgsmålet gav anledning til stor misfornøjelse blandt skoleholderne. Der skete nemlig det, at Vordingborg rytterdistrikt blev solgt i 1774, og der blev oprettet 12 herregårde. Der stod ganske vist i salgskonditionerne, at de nye godsejere blev forpligtet til at sørge for fortsat drift af de bestående kgl. skoler, men til de 12 herregårde blev der i alt henlagt 720 tdr. htk., som for fremtiden var skattefrie og derfor fragik ved beregningen af de naturalier, der var henlagt til skoleholdernes delvise aflønning. For hver af de 19 skoler, der var oprettet på Vordingborg rytterdistrikt, betød det en forringelse baseret på 40 tdr. htk., hvilket igen betød, at hver skoleholder mistede 2 læs tørv, 40 lispund hø og lige så meget halm (320 kg). Samtidig forringedes græsningsretten på fælleden. Dertil kom, at den kontante løn på 24 rdl., som blev udredt af kirketienden, havde fået mindre værdi på grund af inflationen.

Disse forhold fik skoleholderne til at rejse sig i protest, og det lykkedes at få myndighederne til at foretage visse forbedringer af forholdene. Ved rescript af 8. februar 1788 foretoges en mindre omlægning af skoledistrikterne og en fastlæggelse af, hvilken godsejer hver af skoleholderne havde at holde sig til for at forhandle om eventuelle lønforbedringer, men de 40 tdr. hartkorn, der var fragået, blev der ikke rørt ved.

Omkring århundredskiftet – 1800 – opstod der atter problemer med skoleholdernes økonomiske forhold. I disse år ophævedes jordfællesskabet for landsbyens bønder, og hver bonde sik sin jord samlet på et sted. Også fælleden indgik i denne jordudskiftning, og hvor skulle skoleholderne nu søge græsning for sine køer og får? Dette spørgsmål blev løst ved placat af 25. november 1801. Heri hedder det, at der ved udskiftningen skal tillægges skoleholderen en jordlod, hvis størrelse skal være 49.000 kv.alen (3½ tdr. land) til takst 24. Denne takst kan kun gives til jord af allerbedste bonitet. Var den tildelte jor af en ringere bonitet, skulle dette modsvares af et i forhold hertil større geometrisk areal. Som eksempel herpå kan nævnes skolelodden i Viemose. Den blev på 54.000 kv.alen, altså 5.000 kv.alen som erstatning for den ringere bonitet.

Nu måtte herefter lærerne til at bruge en del af deres tid som jordbrugere, hvilket sikkert ikke har virket befordrende på kvaliteten af skolearbejdet. Men at det var nødvendigt at drive jorden på en rentabel måde, fremgår af, at de fik afkortet deres pengeløn med et bestemt beløb på grund af brugsretten til denne jordlod. Det ses således i embedsbøgerne, at forholdene på dette område var følgende i 1901:

Viemose skole        Begynderløn                                                              1.150,00 kr.

Afkortning for jordlod                                                160,00 –

–            –    fourage                                              132,16 –

Kalvehave skole    Begynderløn                                                               1.150,00 –

Afkortning for jordlod                                                  180,00 –

–           –    fourage                                                 132,16 –

Langebæk skole    Begynderløn                                                                   930,00 –

Jordlod bortforpagtet 1895

Stensved skole        Begynderløn                                                                  960,00 –

Afkortning for jordlod                                                180,00 –

–            –   fourage                                                132,16 –

Stensby skole           Begynderløn                                                                1.000,00 –

Afkortning for jordlod                                                  250,00 –

–           –    fourage                                                 132,16 –

Det blev lærernes lod at dele deres arbejde mellem landbrug og skolegerning gennem et helt århundrede. Men efterhånden opstod hos dem ønsket om at få jorlodderne bortforpagtet eller solgt. Når noget sådant skete, blev der nemlig ikke mere tale om lønafkortning for jordlod og fourage. Afhændelsen foregik således:

Viemose skole, solgt 1920

Kalvehave skole, lodden bortforpagtet 1902, solgt 1922

Langebæk skole, lodden bortforpagtet 1895, solgt 1904

Stensved skole, solgt 1910

Stensby skole, lodden bortforpagtet 1910, solgt 1914

Skolevæsenets start

I Kalvehave sogn blev der oprettet 2 rytterskoler, nemlig i Viemose og Stensby, men senere blev de suppleret med skoler i Kalvehave, Langebæk og Stensved. Dette skete som en følge af forordningen af 1739. Aflønningen af skoleholdere ved skoler oprettet efter denne forordning var hovedsagelig den samme som ved rytterskolerne. Kun med den forskel, at halvdelen af den kontante løn erstattedes med naturalier – nemlig 5 tdr. rug og 5 tdr. byg. Kaldsretten til disse skoler lå hos skolepatronen, som var den største lodsejer i distriktet. Herefter blev der oprettet skole i Langebæk 1780 og i Kalvehave 1807. Stensved skole blev først oprettet lang tid senere, nemlig i 1860, da man simpelt hen dette år delte Stensby skoledistrikt.

Endelig må det nævnes, at der var biskole på Tærø. Hvornår den begyndte, kan ikke med bestemthed siges, men en egentlig bygning til biskolen blev opført i 1889. Biskolen var ofte genstand for drøftelser i sognerådet, der i 1894 besluttede at nedlægge skolen. Den kom dog umiddelbart efter i gang igen, men i 1934 ophørte biskolen definitivt at eksistere, og børnene blev henvist til Stensby skole. Man fandt det åbenbart for kostbart for kommunen at lønne en lærerinde til de få børn, der var tale om.

Herefter var der i Kalvehave sogn oprettet de skoler, der skulle bestå, indtil skolevæsenet blev centraliseret i 1960 efter skoleloven af 1958. Allerede i 1937 havde den daværende undervisningsminister, Jørgen Jørgensen, fået vedtaget en skolelov, hvorefter der fremtidig skulle være hverdagsundervisning for eleverne. Men verdenskrigen 1939-45 blev en hindring for, at denne lovs intentioner kunne efterleves her i sognet, da der til denne reforms gennemførelse ville udkræves enten en kraftig udbygning af de bestående skoler eller ved en centralisering af skolevæsenet at bygge helt nye skoler.

Skolebygningernes opførelse og placering

Viemose skole startede i 1724 som rytterskole. Den blev placeret på den lod, som i matrikelen af 1844 fik mtr.nr. 1 af Viemose, men i 1839-40 blev bygningen solgt, og der oprettedes garveri på dette sted. En ny skolebygning blev derefter opført helt i den nordlige ende af byen, nemlig på mtr.nr. 14c af Viemose. Årsagen til denne flytning var, at der allerede i 1807 var bygget skole i Kalvehave, hvortil børnene fra Sdr. Viemose derefter blev henvist. Nu lå den nye skole i Viemose mere bekvemt for børnene fra Balle og Balle Strand. Skolen blev bygget i 1840, men blev ombygget i 1880, og da det blev besluttet, at den gamle lærer i Viemose burde aflastes, blev der oprettet forskole, hvortil bygningen blev opført i 1919 på mtr.nr. 14l af Viemose.

Kalvehave skole blev formelt oprettet i 1807, men reelt kom den først i gang i 1810, fordi skolebygningen først blev færdigmeldt dette år. Den blev bygget på den parcel, som i 1844 fik betegnelsen mtr.nr. 1 af Kalvehave. I 1856 blev der rejst en ny skolebygning på stedet, og den gamle bygning blev derefter indrettet til udhus for læreren. I den sydlige del af Viemose på mtr.nr. 59 af Viemose fandtes en pogeskole, som var startet under private former i 1879. I 1881 købte kommunen ejendommen for 1.600 kr, og fra dette år at regne var det en almindelig forskole.

I Kalvehave skole var der efterhånden et stærkt stigende børnetal, og da det i 1901 viste sig, at tallet ville blive 153 i alt i forskolen og hovedskolen, blev det besluttet, at der til skolen skulle knyttes et andenlærerembede, og når der nu alligevel skulle bygges skolestue og lejlighed til den nye lærer, så vedtog man at bygge såvel til lærer som til forskolelærerinde. Der blev derfor i 1901 rejst en bygning ved gårdspladsen til den gamle skole indeholdende 2 skolestuer og 2 lejligheder.

Langebæk skole startede som ekstraskole i 1780, men blev først egentlig hovedskole i 1821. Dens beliggenhed var på det senere mtr.nr. 20 af Langebæk – omtrent midt i den gamle Langebæk by. I 1927 blev stedet solgt, og en ny skolebygning rejstes på mtr.nr. 3a af Petersgård hovedgård. Der var en tilknyttet pogeskole fra 1884, som i 1894 ændredes til forskole. Skolebygningen hertil lå på mtr.nr. 19b af Langebæk – ved Vordingborgvejen.

Stensby skole var en af sognets 2 rytterskoler og blev i 1723 opført på den parcel, som i 1844 fik betegnelsen mtr.nr. 1a af Stensby. Den oprindelige bygning blev i 1857 udbygget med et par fag, hvilket kostede 250 rdl. Arbejdet blev udført af murermester Tarp, Vordingborg. I 1903 blev den gamle skole nedrevet, og på stedet blev opført en ny skolebygning indeholdende 2 skolestuer og 2 lejligheder. Der blev nemlig dette år oprettet forskole, hvilket var tiltrængt, eftersom der i 1902 var et børnetal på 74.

Da det i slutningen af 1850erne blev bestemt, at skoledistriktet skulle deles, opstod der visse vanskeligheder med placeringen af Stensved skole. Der kunne anvises en plads, som var udbudt til en pris af 1.700 red., men dette fandt sogneforstanderskabet var for dyrt, hvorfor man søgte – og fik – tilladelse til at ekspropriere en parcel af Rasmus Johansens ejendom, mtr.nr. 15 af Stensby. Murermester Petersen fik overdraget arbejdet med at opføre bygningen. Prisen blev 2.280 rdl. Parcellens mtr.nr. blev 15d af Stensby.

I tilknytning til denne skole blev oprettet forskolelærerindeembede i 1918, og bygningen hertil blev opført på mtr.nr. 15l af Stensby. Årsagen til oprettelse af forskole var også her det store elevtal. I alt i 1918 64 elever.

Skoledistrikter

For at opnå en fornuftig og så vidt muligt retfærdig fordeling af børnetallet mellem de 5 skoler blev der fastlagt bestemte grænser for hvert skoledistrikt. I 1901 blev distrikterne angivet således:

Viemose skole: Nørre Viemose med udflyttere, Balle by, mark og strand samt Sageby Mølle.

Kalvehave skole: Kalvehave by med udflyttere, Kalvehave Færgegård med hvad dertil hører, Petersgård med huse, der ligger på Petersgårds mark, samt Sdr. Viemose.

Langebæk skole: Langebæk by med udflyttere, Langebæk Stationsby, Viemose Overdrev og Nørre Vænge.

Stensved skole: Vestenbæk, Vestenbæk Skov, Kalvehave Skov, Skyttemarken, Stensby Skov og Viemose Skov til Nørrehave.

Stensby skole: Stensby med udflyttere, Stensbygård, Stensby Skovstræde til skellet mellem nr. 16a og 19a af Stensby, Petersværftsvej begrænset mod øst til skellet mellem mtr.nr. 10a af Langebæk og 40a af Stensby.

Skole- og undervisningsplaner

Folkeskolens forhold blev fastlagt ved en særlig anordning af 1814. Ifølge denne var de overordnede myndigheder amtsskoledirektionen, som bestod af amtmanden og provsten. Grever og baroner kunne dog tiltræde, såfremt de ønskede det. Skolekommissionen, det lokale tilsyn med skolen, bestod af præsten og de store jordegodsejere (skolepatroner). Dertil kunne vælges 2 skoleforstandere, som skulle vælges blandt de hæderligste bønder i sognet. For hvert sogn skulle udfærdiges en skoleplan og for hver skole en undervisningsplan.

Skoleplanen angav antallet af skoler i sognet samt antallet af lærerkræfter ved hver enkelt skole. Endvidere indeholdt den ferieplan, som tillige angav antallet af pligtige skoledage og det pligtige timetal.

Undervisningsplanen angav de enkelte fag og deres timetal, skoleårets længde samt mødetider og dage.

I mange tilfælde blev disse 2 planer sammenarbejdet til en fælles skole- og undervisningsplan.

Planen blev udarbejdet af sognerådet og derefter fremsendt til endelig godkendelse til amtsskoledirektionen, som derpå sammen med godkendelsen kunne fremsætte visse tilføjelser eller ændringer.

Som et eksempel på en sådan fælles skole- og undervisningsplan skal her fremføres planen fra 1901 for Kalvehave sogns skoler, fordi den er særlig karakteristisk derved, at der her i sognet på dette tidspunkt var 1 seksklasset skole, 1 fireklasset skole og 3 toklassede skoler.

Denne plan er her gengivet fra Stensby skoles embedsbog, men den er enslydende for de øvrige skolers vedkommende.

Undervisningsplan

for Kalvehave sogns skoler i henhold til §13 i lov om forskellige forhold vedrørende folkeskolen af 24. marts 1899.

Sognets skoler er:

Viemose, Stensby og Stensved, alle toklassede

Langebæk skole med forskole

Kalvehave hovedskole med andenlærer og forskole (dog bemærkes, at andenlæreren og forskolelærerinden ikke kan træde i virksomhed d. 1. januar 1901, men bør udsættes, til byggearbejdet for deres klasser er tilendebragt).

For tiden er der en pogeskole med 2 klasser i distriktet, Tærø biskole.

  1. Undervisningen i samtlige skoler er fælles for drenge og piger.
  2. Undervisningen i de enkelte klasser: Vinteren:

      Fra 1. oktober til 31. marts i hver klasse 6 timer dag-

lig, fra 8-12 og 1-5 undtagen i tiden fra 1. decem-

ber til 15. januar, hvor der i 24 dage af hensyn til den

mørkeste tid af året kun undervises 5½ timer daglig fra

8½-12 og 1-3 (De manglende 24 halve timer indvindes

ved, at der holdes skole i 248 dage i stedet for mini-

mumstallet 246).

Sommeren:

Fra 1. april til 30. september 6 timer daglig fra 7-11½

og 12½-2 (Skolekommissionens forslag om at give børnene

undervisning i 6 timer uden mellemtid + gymnastik og hånd-

gerning findes for anstrengende og ønsker derfor at bibe-

holde 1 time om middagen til børnenes frihed). Forsåvidt

at et skoledistrikt måtte ønske en anden ordning således,

at skoletiden om sommeren begynder på et senere klokke-

slæt om morgenen, vil det nuværende sogneråd ikke have no-

get at erindre derimod.

3. Skolegangsordenen: Hverandendagsundervisning:

Ældste klasse mandag,onsdag og fredag,

yngste klasse tirsdag, torsdag og lørdag.

For Tærø biskole gælder en anden ordning, idet der er

hverdagsundervisning for alle børnene (for tiden 4)

med 5 timer daglig undervisning.

4. Undervisningsfagene og deres timetal:

Religion, første trin 3 timer, andet trin 4/2 timer, tredje trin 4/2 timer

Dansk, første trin 8 timer, andet trin 8 timer, tredje trin 8 timer

Skrivning og regning, første trin 6/2 timer, andet trin 3 timer, tredje trin 3 timer

Historie, Anskuelsesundervisning, Geografi og Naturkundskab, første trin 6/2 timer, andet trin 4 timer, tredje trin 4 timer

Sang, første trin 2/2 timer, andet trin 1 time, tredje trin 2 time

Idet man går ud fra at der for de ovenfor indklammede 3 (?) fag i henhold til min. cirk. af 6. april d.a. kun vil blive ringe tid til rådighed for hvert enkelt fag, har man foretaget en ændring således, at religionsundervisningen tildeles 2 timer ugentlig, medens nævnte 3 fag derved får 4 timer i stedet for 3 timer. Af de 3 trin, mellem hvilke der er sondret, er for Kalvehave distrikts vedkommende, hvor der bliver 6 klasser, første og andet trin tænkt som toårige og tredje trin treårigt. Første trin forskolen, andet trin andenlærerembedet og tredje trin hovedskolen.

I Langebæk skoledistrikt, hvor der er 4 klasser, tænkes første trin forskolen, andet trin hovedskolens yngste klasse og tredje trin hovedskolens ældste klasse.

I de toklassedelte skoler, Viemose, Stensby og Stensved skoler tænkes første trin treårigt og andet og tredje trin fireårigt. I sidstnævnte skoler er første trin yngste klasse og andet og tredje trin ældste klasse.

I Tærø skole, hvor børnene undervises til konfirmationsalderen, vil de nævnte trin være til stede under eet.

5. Det mål, hvortil der skal nås i de enkelte fag, anses fyldestgjort ved at følge det anviste mål, der er anført i min. cirk. af 6. april 1900.

6. Om undervisning i håndgerning og gymnastik.

I Kalvehave og Langebæk skoledistrikter undervises i håndgerning af forskolens lærerinde. I Langebæk 2 timer ugentlig for hver af hovedskolens tvende klassers pigebørn. I Kalvehave undervises i håndgerning 2 timer ugentlig for hovedskolens og andenlærerens ældste klasser og 2 timer ugentlig for hovedskolens og andenlærerens yngste klasser.

Skolekommissionens (forslag) fremsatte ønsker om at få håndgerningsundervisning i de toklassede skoler, hvor der ingen lærerinde findes, kan man tiltræde, men da forholdene for tiden er uklare, hvorledes denne sag bedst kan ordnes på en ikke alt for kostbar måde, undlader man at stille forslag i så henseende og afventer de kommende forhold.

For de 5 hovedskolers vedkommende undervises i gymnastik 2 timer om ugen.

7. Ferieplan med opgivelse af fridage og læste skoledage for hele året.

Juleferie (24. decbr.-4. januar begge dage medregnet) 12 dage

Fastelavnsmandag 1 dag

Påskeferie (Onsdag før påske medregnet) 7 dage

Kongens fødselsdag og grundlovsdagen 2 dage

Alm. Bededag og Kristi himmelfartsdag 2 dage

Pinseferie (Pinselørdag med) 4 dage

Høstferie 35 dage

De ikke medregnede søndage 44 dage

Fridage væsentlig til lærernes og lærerindernes rådighed, deraf medregnet 1 dag efter hver af årets 2 skoleprøver 10 dage

I alt 117 dage + de læste skoledage 248 dage = 365 dage

Skolehalvåret regnes fra 1. maj – 1. november

Således vedtaget i sognerådsmødet 23. oktober 1900 og 21. december 1901

Kalvehave sogneråd d. 4. august 1902.

27. f.m. modtog skolekommissionen fra sognerådet i Afskrift Skoledirektionens svar af 17. f.m. til sognerådet så lydende:

Efter at have modtaget sognerådets skrivelse af 25.

f.m. (januar) med forslag til undervisningsplan i Kal-

vehave skoler meddeles herved approbation på denne plan

således, at der på første trin tildeles 3 religionsti-

mer ugentlig i stedet for 2 og at denne time tages

fra dansk og læsning, medens religionsundervisningen i

henhold til det overvejende flertals ønsker i skolekom-

missionen, bifaldet af hele sognerådet, undervises 4/2

timer i religion på 2. og 3. trin. (Den indvundne ti-

me på hvert af disse trin vil være at henlægge til un-

dervisningen i historie, geografi og naturkundskab).

Endelig bifaldes kommissionens og sogenrådets fælles

indstilling om, at skoleåret slutter 30. april og 31.

oktober.

Dette bedes tilmeldt skolekommissionen.

Langebæk præstegård 3. marts 1902

P.C.V.

Dahl

Skolernes indretning, inventar og undervisningsmidler

Vedrørende året 1901 findes i Stensby skoles embedsbog en minutiøs fortegnelse over skolens indretning, inventar og undervisningsmidler i henhold til lov af 24. marts 1899 om forskellige forhold vedrørende folkeskolen.

Bygningen var endnu på dette tidspunkt den gamle rytterskole fra 1723 – dog med en mindre udvidelse af lærerboligen foretaget i 1857. Skolestuen var 8 x 11 alen, og der var det pågældende år 65 børn fordelt med 29 i yngste klasse og 36 i ældste klasse.

Udstyret m.m. var følgende:

1 pult med stol        8 tremandsborde       1 skab

7 tomandsborde        1 svingtavle        1 reol til fodtøj

1 kulkasse m. ildrager og ildtang

Af undervisningsmidler var der til læreren:

2 verdenskort      1 europakort       1 danmarkskort m. bilande

1 skoledistriktskort       2 Sønderjyllandskort (sprogkort)

1 Palæstinakort       1 globus       1 bibel

1 Nicolajsen: Modersmålundervisningen

1 Dahl: Ledetråd i dansk stil

1 Saaby: Ordbog

1 Poulsen: Vore usynlige fjender

1 la Cour: Menneskelegemet

1 lærebog i gymnastik

3 Eschner: Anatomiske tavler

1 Nyholm: Statsforvaltningen

1 Nyholm: Statsforfatningen

1 violin med bue og kasse

1 Berggreen: 3-st. koralbog

1 Berggreen: 2-st. melodier

1 melodier til skolesangbog

Til børnenes brug:

20 Bondesen og Vesterg.: Fædrelandssange

26 Bondesen og Vesterg.: Læsebog II

18 Julie Hein: Læsebog II

22 skriftlæsningsbøger

13 Tejsen og Nielsen: Regnebog for småbørn

16 Tejsen og Nielsen: Regnebog I

16 Tejsen og Nielsen: Regnebog II

9 Tejsen og Nielsen: Regnebog III

1 facitliste

110 anskuelsesbilleder

20 blækglas

40 skiffertavler

Gymnastikredskaber

1 klavremaskine

1 sæt springstøtter

1 svingreb

1 reb med læderpuder

1 sæt bomstandere med bomme

1 trækketov

16 sjippetov

Ud over det her nævnte havde læreren til sit lærerbibliotek tegnet abonnement på Danmarks riges Historie, som udkom i hæfter, men i 1901 var dette værk på langt nær færdigt.

Udviklingen efter 1920

I 1920 blev sognets skole- og undervisningsplan ændret i henhold til undervisningsministeriets cirkulære af 2. august 1920, jfr. skolelov af 29. marts 1904 §13. Den væsentligste forskel fra førnævnte plan fra 1901 var, at nu var der gennemført en egentlig udbygning af skolerne. Der var således ved Kalvehave skole 6 klasser og 3 lærerkræfter og ved hver af de øvrige skoler 4 klasser med hver 2 lærerkræfter. Tærø biskole eksisterede stadig med 1 klasse.

Klassedelingen var herefter følgende:

Kalvehave skoles forskole: 1. klasse 1. skoleår

                                                        2. klasse 2. skoleår

 Hovedskolen:                           3. klasse 3. skoleår

                                                        4. klasse 4. skoleår

                                                        5. klasse 5. skoleår

                                                        6. klasse 6. og 7. skoleår

Hver af de øvrige skolers forskole: 1. klasse 1. skoleår

                                                                       2. klasse 2. og 3. skoleår

Hovedskolen:                                           3. klasse 4. og 5. skoleår

                                                                       4. klasse 6. og 7. skoleår

Tærø biskole 1 klasse for samtlige 7 skoleår.

Undervisningsplanen angav 18 timer i forskolen og 18 timer i hovedskolen.

Ud over de 18 timer undervises hver klasse i hovedskolen 2 timer ugentlig i gymnastik, og forskolelærerinden underviser i kvindelig håndgerning 2 timer ugentlig for hver af de to ældste klasser. I Tærø biskole er der hverdagsundervisning 5 timer daglig. Ifølge skoledirektionens bemærkninger skulle forskolens ene time ugentlig i gymnastik holdes uden for de 18 timer, og den derved indvindne time kunne således komme de øvrige fag til gode.

Da L.P. Jørgensen i 1921 blev ansat som førstelærer ved Kalvehave skole, gik han straks i gang med at finde en mere praktisk løsning på klassedelingen ved denne skole, idet han ræsonerede som så, at kunne 6. klasse rumme 2 årgange af elever, så kunne en af de yngre klasser også. En ændring af ovennævnte klassedeling således, at 4. og 5. skoleår blev slået sammen til 1 klasse ville medføre, at der kunne tilbydes hverdagsundervisning i ældste klasse, og faggruppen kunne derved udvides betydeligt i denne klasse. Den kunne eventuelt udvides med fremmedsprog. Han forelagde sine ideer for skolekommissionen og skoledirektionen, og sammen med den stærkt skoleinteresserede provst H.P. Meinertsen, Mern, fik han disse ideer ført ud i livet.

Denne plan startede i 1922. Da skoleloven på dette tidspunkt opererede med hverandagsundervisning eller hverandendagsskolegang, måtte undervisningen i de ekstra fag, som kunne tilbydes, henlægges til de øvrige 3 dage, og deltagelsen heri måtte være frivillig.

De fag, man tilbød som frivillige, var engelsk, tysk, naturhistorie, fysik, verdenshistorie og tegning. For fremmedsprogenes vedkommende måtte der ske en inddeling i hold efter de to årgange. Dette klaredes på følgende måde:

Første og anden time: Fremmedsprog for det ene hold

Tredje og fjerde time: Naturhistorie, fysik, verdenshistorie og tegning for begge hold sammen

Femte og sjette time: Fremmedsprog for det andet hold

Tirsdag og torsdag mødte elever fra 7. skoleår til konfirmationsforberedelse hos præsten, hvorfor de mødte i skolen til de sidste 4 timer på disse dage og de første 4 timer om lørdagen for dog en dag om ugen at komme tidligt fra skole.

Da den udvidede undervisning foregik på de dage, da ældste klasse havde fri i sognets øvrige skoler, åbnedes der mulighed for, at elever fra disse skoler kunne deltage i den ekstra undervisning i Kalvehave skole. Dette blev især benyttet af elever fra de to naboskoler: Viemose og Langebæk.

Der blev efterhånden etableret en stiltiende overenskomst med Vordingborg Gymnasium gående ud på, at elever, som i 2 år havde deltaget i undervisningen i fremmedsprog, efter endt skolegang i Kalvehave skole kunne fortsætte i gymnasiets 3. mellemskoleklasse – eventuelt efter at have deltaget i 2. mellemskoleklasse i den korte tid, fra de forlod Kalvehave skole pr. 1. april til oprykningsprøven umiddelbart efter sommerferien. Det var dog en betingelse, at der kunne medgives de pågældende elever en tilfredsstillende udtalelse om evner og flid fra deres hidtidige skole.

Denne ordning virkede tilfredsstillende for begge parter og varede indtil skolevæsenet i Kalvehave sogn blev centraliseret, og sognet fik sin egen realafdeling ved Kalvehave skole.

Der var på et tidligere tidspunkt gjort tilløb til at oprette realskole i Kalvehave. I 1926 startede lærerne K.J. Rungø og Bertram Nielsen, Kalvehave, og H. Møller, Langebæk, et 2-årigt præliminærkursus, der sluttede med, at eleverne i 1928 tog prøliminæreksamen som privatister ved Københavns Universitet. Det blev dog ved dette ene hold, fordi det viste sig umuligt at samle et tilstrækkeligt stort elevtal.

Personalia

Vi har i det foregående fortrinsvis beskæftiget os med rammerne om vort sogns skolevæsen: Skolebygninger, skoledistrikter, skoleinventar, undervisningsmateriale, skole- og undervisningsplaner etc. Det er en vigtig ting, at rammerne er i orden, men det vigtigste er dog, at rammerne bliver udfyldt på en sådan måde, at hensigten opnås, og hensigten var og er stadig at opdrage og undervise de helt unge – lige fra børnealderen – så de får lyst og evne til at deltage med lige forudsætninger i såvel det praktiske som det åndelige liv. Både at bidrage fyldestgørende til samfundshusholdningen og at bruge fritiden på en fornuftig måde. Her er det, at lærerne kommer ind i billedet – lærerne, der får til opgave at udfylde rammerne.

Lærerrækken ved sognets skoler indtil 1960

Viemose skole:

1724-1750 Student Anton Meyer

1750-1763 Student Hans Bedsted

1763-1781 Student Jacob Gudenschwanger

1781-1785 Student Jens Haubro

1785-1796 Rasmus Petersen Fischer

1796-1800 Fhv. sømand Peter Terkelsen (assisteret af sine 2 sønner)

1800-1801 Nordmand (på prøve)

1801-1802 Inderste Johannes Peter Krims

1802-1821 Student Janus Bech Ancker

1821-1880 Sem. udd. Jørgen Jacobsen Rydal

1880-1883 Lærer N.P. Kanstrup

1883-1920 Lærer J.H. Hansen

1921-1946 Ueksam. Andreas Sørensen

1947- Lærer H.U. Rasmussen

Skolen blev nedlagt i 1960, og sidstnævnte overflyttedes til Kalvehave skole.

Viemose forskole:

1919-1922 Forskolelærerinde Sidsel Kirstine Andersen

1922-1958 Forskolelærerinde Karen Jensen

Forskolen nedlagt 1960

Viemose pogeskole:

     -1882 Pogeskolelærerinde K.C. Thomsen

1882-1886 Pogeskolelærerinde Mette Hansen

1886- Pogeskolelærerinde Caroline Rasmussen

som i 1901 (el. 1902) (pogeskolen nedlagt) fortsatte i Kalvehave.

Kalvehave skole:

1810-1819 Student Halvor Severin Malling

1819-1847 Cand. phil. Johs. Peter Scytte

1847-1880 Lærer Gustav Petersen

1880-1921 Lærer Hans Peter Nielsen

1921-1924 Lærer L.P. Jørgensen

1925-1931 Lærer K.J. Rungø

1931-1940 Lærer A. Bertram Nielsen

1940-1971 Lærer F. Vestergaard Kristensen

Andenlærere ved Kalvehave skole:

1901-1906 Lærer C.M. Christiansen (tiltrådt 1902)

1906-1910 Lærer Svend Teisen

1910-1922 Lærer Hans Christian Jørgensen

1922-1926 Lærer Aksel Tobiassen

1926-1928 Lærer A. Bertram Nielsen

1929-1929 Lærer Villiam Baun Nicolaisen (1/1-31/12)

1930-1931 Lærer Viktor Henriksen

1932-1937 Lærer Haldor Hansen

1937-1965 Lærer Alfred Gotthelf

1937-1940 Timel. Ove Holbech Jensen

1955-1971 Lærer Arne Rasmussen

Forskolelærerinder og lærerinde ved Kalvehave skole:

1901-1902 Forsk.læ.i. Caroline Rasmussen (tiltr. 1902)

1902-1905 Forsk.læ.i. Kirstine Grand

1905-1952 Forsk.læ.i. Karoline Hansen

1952-1973 Lærerinde Mariette Møller

Langebæk skole:

På Langø læste en husmand med børnene i den første tid

1788-1821 Ofte skiftende simple skoleholdere

1821-1827 Lærer Lars Knudsen

1827-1865 Lærer Lars Hansen

1865-1873 Lærer K.R. Brandt

1873-1879 Lærer J.A. Jensen

1879-1885 Lærer J. Rasmussen

1885-1920 Lærer P.J. Andersen

1920-1950 Lærer Harald Møller

1950-1954 Lærer P.A. Jacobsen

1955-1958 Lærer J. Jonassen

1958- Bjørn Bilstrøm

Skolen nedlagt 1960, sidstnævnte overflyttet til Stensved skole.

Langebæk pogeskole – forskole fra 1894:

1884-1920 Pogesk.læ.i. Julie Hansen

1920-1932 Forsk.læ.i. Bothilde Poulsen

1932-1937 Forsk.læ.i. Inger Nissen

1937-1943 Forsk.læ.i. Ellen Kirstine Nielsen, senere gift Andersen

1944-1952 Lærerinde Mariette Møller

1952-1958 Lærerinde Gudrun Dalgaard

1958- Lærerinde Inger Fløe Jensen

Skolen nedlagt 1960, sidstnævnte overflyttet til Stensved skole.

Stensved skole:

1860-1864 Lærer N.P. Hansen

1864-1900 Lærer Kirchheiner

1900-1928 Lærer Hans Peter Jacobsen

1928-1931 Lærer A. Bertram Nielsen

1931-1973 Lærer Viktor Henriksen

Stensved forskole:

1919-1948 Forsk.læ.i. Marianne Petersen

1948- Forsk.læ.i. Margit Frølund

Stensby skole:

1723-1729 Student Niels Rostrup

1729-1731 Student Christian Thorup

1731-1744 Student Christen Jensen Graver

1745-1762 Student Jeramias Spleth

1762-1797 Ustuderet Hans Adolph Toftegaard

1797-1802 Student Janus Bech Ancker

1802-1821 Fhv. tjener Bernth Hansen

1821-1846 Lærer Christen Nielsen

1846-1893 Lærer J.C.S. Arentzen

1893-1936 Lærer H.Th.H. Frederiksen

1937-1971 Lærer Haldor Hansen

I 1960 blev skolen nedlagt, og sidstnævnte forflyttedes til Stensved skole.

Stensby forskole:

1903-1905 Forskolelærerinde Laura Sofie Hansen

1905-1912 Forskolelærerinde Hansine Marie Jensen

1912-1914 Forskolelærerinde Caroline Alfrida Nielsen

1915-1919 Forskolelærerinde Marianne Petersen

1922-1958 Forskolelærerinde Dorthea Margrethe Jørgensen

I 1960 blev forskolen nedlagt sammen med hovedskolen.

Tærø biskole:

I 1887 nævnes Biskolelærerinde B. Larsen

I 1902 og 1923 nævnes Biskolelærerinde Andrea Larsen

I 1925 og 1933 nævnes Biskolelærerinde Astrid Christensen

Biskolen blev endelig nedlagt i 1934, hvorefter børnene henvistes til Stensved skole. Øboerne måtte i en årrække selv sørge for bådtransport med børnene.

Det ville være interessant at fremføre en levnedsskildring eller karakteristik af hver enkelt af den store skare af medarbejdere i skolens tjeneste, som ovenfor er nævnt, men dels ville det være særdeles vanskeligt for ikke at sige umuligt, dels ville det føre alt for vidt en redegørelse, som der her er tale om. Vi vil derfor indskrænke os til at omtale enkelte, som har betydet noget særligt i forskellige henseender. Det kan være en indsats for egne og kollegers økonomiske velfærd eller en særlig pædagogisk indsats i skolearbejdet. Der kan endvidere være tale om sådanne, som på en eller anden måde har virket på områder, som vel ligger uden for det egentlige skolearbejde, men som har haft betydning for befolkningen i sognet eller samfundet i almindelighed. enkelte sådanne træk skal fremføres i det følgende.

Som allerede nævnt havde studenter, der havde virket tilfredsstillende i mindst 3 år som skoleholder, mulighed for at avancere til et degnekald. Denne mulighed blev benyttet af 3 skoleholdere fra Viemose og 2 fra Stensby. hans Bedsted, Viemose, blev således i 1763 kaldet til degn i Roholte, og hans efterfølger, Jacob Gudenschwanger, fik i 1781 degnekald i Kastrup. Den næste skoleholder i rækken, Jens Haubro, fik i 1785 degnekald i Fakse. Christen Jensen Graver, Stensby, blev i 1744 forfremmet til degn i Herstedøster-Herstedvester, og hans efterfølger som skoleholder i Stensby, Jeremias Spleth, fik i 1762 degnekald i Øster Egesborg.

En ustuderet skoleholder, nemlig Hans Adolph Toftegaard, Stensby, skal her omtales, fordi han var en modig forkæmper for hele sin stand i henseende til at imødegå den uret, som efter ryttergodsets salg i 1774 blev begået mod skoleholderne, ja han kan med rette betegnes som den mand, der gik i spidsen i det røre, som overalt fandt sted i hele distriktet (se tidligere omtale). I et langt brev til stedets provst skrev han bl.a.:

“… De nye jorddrotter skal herefter være befriede for at

betale til skolerne det deputat i hø og halm, tørv og græs-

Ning m.v. af deres hovedgårds takster, som de hidtil har be-

talt og efter deres ejendomsret været pligtige til at beta-

le. Det er altså deres interesse, der søges med denne nye

projekterede plan på de fattige skoleholderes bekostning…

— Det er altså sandt, at den, som har meget, skal gives me-

re, og den, som har mindre, skal fratages alt det, han har…”

For øvrigt var Toftegaard en god underviser, som evnede at få børnene til at forstå, hvad de havde læst. Dette gav biskop Balle udtryk for ved sin visitats i skolen i 1787, men biskoppen kommer samtidig med bemærkning om, at Toftegaard er en “drabelig mand i lov og ret”, og at han var trodsig over for myndighederne, når de ikke ville føje ham i et og alt.

Toftegaard kom ulykkeligt af dage, idet han i en kold novembernat i 1797 frøs ihjel ude på en mark, hvor han var blevet hængende i den sumpede jordbund.

Mens vi er ved Stensby skole, må vi nævne lærer H.Th. Frederiksen, som gjorde sig stærkt fortjent – ikke som Toftegaard på det organisatoriske område, men derimod på det pædagogiske.

I pagt med tidens udvikling blev der efterhånden brug for gode lærebøger i skolen i de forskellige fag, og det er kun naturligt, at dygtige fagfolk gik i gang med at udarbejde bøger, som var velegnede til brug i børneskolen. Det faglige grundlag var i orden, men for at også det pædagogiske kunne blive tilfredsstillende, var det hensigtsmæssigt at alliere sig med erfarne og dygtige skolefolk.

Det er her, lærer Frederiksen kom ind i billedet, idet han fik en omfattende virksomhed som medudgiver af skolebøger. Eksempelvis kan nævnes: Sundorph og Frederiksen: Fysik for folkeskolen. Steensen og Frederiksen: Metodisk sangbog. Petersen og Frederiksen: Regnebog. For sit fortjenstfulde arbejde på dette område blev han i 1932 hædret med Dannebrogsmændenes Hæderstegn.

Hans forgænger i embedet, lærer Arentzen var en folkelig taler og blev bl.a. flittigt benyttet som ordfører ved de berømte Mernfester, hvor han især samledes om nationale emner på historiske festdage.

Lærer I.M. Hansen, som var lærer i Viemose gennem 37 år, var efter sigende meget hård og streng ved børnene, og over for befolkningen var han drillesyg og havde for øvrigt mange skøre ideer. Da han var 67 år gammel, forventede man, at han ville søge sin afsked, men det syntes ikke at være tilfældet. Der blev da rejst en stemning i forældrekredsen for, at man ville forsøge at benytte §8 i lærerlønningsloven af 1908. I denne paragraf hedder det, at såfremt en lærer kommer i et sådant misforhold til forældrene, at det skønnes at kunne skade arbejdet i skolen, kan den pågældende lærer afskediges uden dom. Der var for læreren ingen appelmuligheder. Det lykkedes at få et tilstrækkeligt stort antal underskrifter på den nødvendige erklæring, og lærer Hansen fik derefter sin afsked i 1920. Imidlertid var den omtalte paragraf så forhadt af Danmarks Lærerforening, at man foretog blokade af embeder, hvor den blev benyttet. Dette skete også i Viemose, og resultatet blev, at ingen kvalificeret lærer ville søge embedet. man måtte derfor søge om dispensation, således at man kunne ansætte en ueksamineret lærer i embedet. man antog derefter Andreas Sørensen, som på Nørre Nissum seminarium havde påbegyndt sin læreruddannelse, men havde afbrudt studierne uden at opnå eksamen.

Lærer Sørensen gjorde sig især bemærket ved sin nære tilknytning til Indre Mission. Som sådan var han med i det konsortium, der i 1920 købte ejendommen Prøven, som derefter blev indrettet til missionshus med navnet Zion.

Lærer Gustav Petersen, Kalvehave, oplevede, at skolen fik en ny bygning i 1856. Til brug ved indvielsen skrev han følgende sang eller salme:

Glade hilse vi skolen ny,

Herlig knejser den ved vor by.

Når vi møde med liv og lyst,

Klinge skal her vor barnerøst.

Oh; Gud ske lov.

Faders, moders kærlighed mild

Takke vil vi, mens vi er til.

Ømt I våge over os små,

At vi flittigt til skole gå.

Oh; Gud ske lov.

Sneen dækker snart mark og eng.

Lunt her sidde dog pige og dreng,

Agte nøje på lærerens ord

Om den Herre, som kom til jord.

Oh; Gud ske lov.

Lære skulle vi da ej blot,

Hvad der for dette liv er godt.

Barnets hjerte i troen skal

Løfte sig op til himlens hal.

Oh; Gud ske lov.

Gustav Petersens efterfølger i embedet, lærer H.P. Nielsen, var en udadvendt natur, som var stærkt interesseret i sognets anliggender også uden for skolearbejdet. Han fik således i 1884 oprettet Kalvehave sogns Skytteforening og var formand for denne forening i en årrække. I 1889 var han medvirkende ved oprettelse af Kalvehave østre sogns andelsmejeri (senere benævnt Andelsmejeriet “Flora”). Efter et års forløb overtog han formandskabet efter grdjr. Jeppe Olsen, Olsensminde. Han beklædte derefter formandsposten i 26 år.

I årene 1907-08 byggedes havnen i Kalvehave. Her var han formand for havneudvalget, og det lykkedes med ham som primus motor at få indsamlet 70.000 kr. til formålet, og efter havnens færdiggørelse med 10 fod dybt vand formåede han at få amtet til at overtage den fremtidige drift og vedligeholdelse.

Hans efterfølger i embedet, L.P. Jørgensen, var som allerede nævnt en fremskridtets mand, som med iver og stor energi gik ind for at få realiseret sine ideer. Da han fik gennemført, at der ved Kalvehave skole skulle undervises i bl.a. 2 fremmedsprog, og han selv kun beherskede engelsk, gik han resolut i gang med at lære tysk hos “kandidaten” i Kalvehave Frgd. I Hans hjem i Kalvehave skole opvoksede en børneflok blandt hvilke især 2 sønner skulle vinde stor berømmelse, nemlig billedkunstneren Asger Jorn og forfatteren Jørgen Nash.

Når et sogns skolevæsen er vel udbygget, må det være naturligt, at der tillige oprettes et lige så vel organiseret biblioteksvæsen, hvorigennem der kan hentes stof til såvel kundskaber som underholdning. Et sådant biblioteksvæsen startede i Kalvehave sogn i 1941 på initiativ af lærer F. Vestergaard Kristensen, Kalvehave. Der blev oprettet 2 selvstændige sognebiblioteker: i Stensved skole med lærer V. Henriksen som bibliotekar, og i Kalvehave skole med initiativtageren som bibliotekar.

Foruden det almindelige skolearbejde med børnene blev der over alt i de forskellige skoler holdt aftenskole for de unge og ældre, som ønskede at opfriske og udvide deres skolekundskaber. Der blev endvidere oprettet sangkor f.eks. i Stensby under lærer Frederiksens ledelse og senere med lærer Haldor Hansen som dirigent, i Kalvehave var det lærer Alfred Gotthelf, der stod i spidsen for sangkoret, som under den anden verdenskrig og senere samledes såvel til korsang som til almindelig fællessang af vore gode danske sange.

Alt i alt har skolerne og deres lærere gennem tiderne været et betydningsfuldt led i udviklingen af sognets kulturelle liv.

Efter vedtagelsen af skoleloven af 1958 og udsendelsen af “Den blå Betænkning” blev det efter indgående drøftelser mellem sogneråd, skolekommission og fælleslærerråd bestemt at centralisere sognets skolevæsen i 2 skoler, nemlig Stensved skole og Kalvehave skole. I Stensved skole blevb de 7 hovedskoleklasser overbygget med 8. 9. og 10. klasse for hele sognet, og i Kalvehave blev hovedskolen overbygget med en 3-årig realafdeling ligeledes baseret på elever fra hele sognet. De to skoleledere, Henriksen og Vestergaard Kristensen, som derefter blev approberet af såvel de lokale som de overordnede skolemyndigheder.

D. 17. august 1960 blev de 2 skoler indviet, og hermed begyndte et nyt afsnit af Kalvehave sogns skolevæsens historie, men en nærmere redegørelse for dette nye afsnits forløb ligger uden for nærværende beretnings rammer.