Langebæk kommune – stednavne

Stednavnene i Langebæk Kommune, deres betydning og alder

 Balle 1479 Ballie senere Balghe en jævnt stigende bakke
 Kalvehave 1370 Scanyngehafn  (Skånninge) 1387 Kalvehauge
 Kindvig 1498 Kyndhaffuet 1668 Kindhaffuet Kind er undertiden brugeom sidesten i en bakkeeller stenkiste
 Kulsbjerg Col betyder bjerg kullet betyder barteller skovløs (skaldet)
 Langebæk 1610 Langebek den lange møllebæk
 Langø 1231 Lang øen ved Langebæk
 Lekkende 1310 Lækynge boplads for efterkommereaf Leck
 Mern 1231 Mærn Mær = sten eller grus Eller mær = mose
 Rødstofte 1370 Rødstoftæ ryddet toft toft er pladsennærmest huset
 Sageby 1320 Saughs store gård
 Sandvig 1370 Sandwigh sandstrand ved vigen
 Skalsby 1370 Skalstorp opkaldt efter storbonden Skalt
 Skovhuse 1370 Skoghuus
 Stensby 1231 Stensby Steens by?
 Stensved 1370 Stenswith stenet grænseskov
 Stårby 1304 Storbit Stør = større stikling af træagtige planter
 Tolstrup 1355 Tholfstorp Torulvs torp
 Tærø 1231 Thærthøftæ Høfte = hoved
 Tågeby 1370 Togeby Toki´s by
 Vestenbæk 1610 Westenbek Vest for bækken (kløften)
 Viemose 1231 Withe mose Vi = helligdom mosen i udkanten af skoven
 Øster Egesborg 1370 Eghespyr Egespøør Ostra Egespur = egepur, -krat

 

FOLKESKOLERNE OMKRING 1900-TALLET

Den nuværende folkeskole kan trække sine “rødder” tilbage til tiden umiddelbart efter reformationen i 1536, idet der blev oprettet et såkaldt degnekald ved hver kirke. Det gik ud på, at det blev pålagt degnene at holde “degnelæsning” en gang om ugen. Dvs. at undervise ungdommen i brug af bibel, salmebog og katekismus alt i form af udenadslæren.

Først i 1739 begyndte degnene en form for egentlig undervisning i læsning og skrivning, og man fik en forordning gående ud på, at der skulle oprettes skoler overalt i landet. Men der var lang vej igen, og først ved oprettelsen af de såkaldte “Rytterdistrikter” – 12 stk. i alt – kom der en mere formaliseret gang i skoleoprettelserne. Det skal dog siges, at der på privat initiativ var kommet en del privatskoler.

Men da den daværende konge Frederik d. 4. blev grebet af den religiøse bevægelse, pietismen, kom der rigtig gang i bestræbelserne på at give børnene på landet en bedre undervisning, så de selv kunne benytte bibel, salmebog og katekismus.

I forbindelse med sin 50-års fødselsdag, og da han jo var enevældig, udsendte han i 1721 en instruks gående ud på skolepligt og skolegang og om undervisning og aflønning af skoleholderne. Grundlaget for en skole skulle være 280 tdr. hartkorn, og det gav over landet 240 skoler, de såkaldte “Rytterskoler”. Og i perioden 1722-25 rejstes der skoler overalt og også i Vordingborg rytterdistrikt, hvor murermester og arkitekt var Lars Erichsen og hver skole kostede 550 rigsdaler. Bygningerne var på 9 fag og indeholdt skolestue og bolig for skoleholderen, og til hver skole var der, som der stod “en liden kålgård”.

Ser man på vores område, de 3 sogne, Mern, Øster Egesborg og Kallehave, kan det nævnes at der i Øster Egesborg blev oprettet en rytterskole på samme matrikel, hvor den senere hovedskole kom til at ligge, i Mern på Skolemarksvej ligeledes en rytterskole og i Kallehave 2 rytterskoler i henholdsvis Viemose og i Stensby.

Alle steder blev de senere suppleret med ekstraskoler som i Skovhuse, Kindvig, Kalvehave, Langebæk og i Stensby. Også på Tærø var der fra 1889 en såkaldt biskole, der fungerede frem til 1934. De gamle rytterskoler blev naturligvis erstattet af nyere skoler, men de fungerede alle som landsbyskoler, med hvad det indebar til i 1960-61, da de blev afløst af de nye centralskoler på grundlag af skoleloven af 1958, i Mern dog allerede i 1954.

Skoleholderne – og nu går vi tilbage til oprettelsen af rytterskolerne i 1700-tallet – var ikke uddannede som lærere. Først i 1791 oprettedes det første lærerseminarium, Blågaard Seminarium, med henblik på en egentlig læreruddannelse.

Nogle var studenter, der havde opgivet deres videreuddannelse, andre var degne, der kunne læse og skrive og andre igen helt ustuderede, men som på én eller anden måde havde fået lært de mest elementære kundskaber i dansk og regning.

Det skal dog siges, at alle måtte underkaste sig en prøve hos præsten og provsten inden amtmanden efter indstilling foretog kaldelsen, dvs. ansættelsen. Der var meget tilsyn idet præsten skulle besøge skolen en gang om ugen, samt at provsten og amtmanden skulle komme mindst 2 gange om året, og endelig skulle biskoppen i forbindelse med sin visitationsrunde også aflægge skolen et besøg. Alle med det formål at kontrollere, at det gik rigtigt til.

Og lønningerne til skoleholderne var dels rede penge, dels i form af naturalier. En skoleholder eller lærer modtog årligt 24 rigsdaler og naturalierne var 3 skovlæs brænde, 1 læs tørv af hver 20 tdr. hartkorn, 1 lispund (8 kg) hø og 1 lispund halm for hver tdr. hartkorn. Endvidere fri græsning på byens fælled for 2 køer og 6 får. Der skulle nemlig i skolens indretning være plads til det antal dyr. Hver husmand skulle betale 2 mark.

Skoleholdernes andel af tiende var den såkaldte “Degnetrave”, der udgjorde 1/3 af præstens tiende.

Som en særlig begunstning var skoleholderen fri for at betale skat.

I 1774 da Vordingborg Rytterdistrike blev solgt og de 12 herregårde blev oprettet, blev de pågældende herremænd forpligtet til fortsat drift af de bestående rytterskoler. Der bllev dog ydet den kompensation, at der blev henlagt 720 tdr. hartkorn som skattefri jord og derved fragik de naturalier, der var en del af skoleholdernes delvise aflønning. Det betød en forringelse på ikke mindre end 2 læs tørv, 40 lispund hø og lige så meget halm. Ligeledes en forringelse og indskrænkning af retten til græsning på fælleden.

Oven i alt den elendighed kom, at de 24 rigsdaler, der blev udredt af kirketienden, på grund af inflationen blev mindre værd.

Det fik skoleholderne til at rejse sig i protest, og myndighederne måtte forhandle sig frem til nogle forbedringer af forholdene for dem.

I starten af 1800-tallet var den gal igen. Vi fik jordreformerne og udskiftningerne og ved disse blev de fælles græsningsarealer, fællederne, inddraget og da skolerne jo ikke var en del af denne udskiftning, blev lærernes forhold igen forringet. Man forsøøgte at løse problemerne ved at tillægge hver skole et mindre jordtilliggende på ca. 3½ tdr. land, reguleret efter jordens bonitet, så ringere jord gav et lidt større jordtilliggende.

Så nu skulle man både være skoleholder og landmand. Der var sikkert skoler, hvor man kunne diskutere, hvad læreren var mest.

Der er lige en cirkulæreskrivelse af april 1900, der indeholder en passus:

Det drejer sig om haver i forbindelse med lærerboligerne. En god grund til at imødekomme ønskerne om haver er, citat:

“at give lærerpersonalet anledning til gennem legemligt arbejde at søge en fornuftig modvægt til det med skolegangen forbundne omfattende åndelige arbejde, ligesom de til embedet henliggende haver kan være et vækkende og belærende eksempel for befolkningen ved behandlingen af sådanne mindre jordlodder”.

Ved de forskellige lovændringer i løbet af starten på 1900-tallet blev tienden afløst af de skatter, vi kender i dag, og man afhændede skolernes jordlodder og gik over til aflønning i form af kontanter. Ikke altid til umiddelbar fordel for lærerne og lærerinderne.

Ved lov af 8. maj 1894 kunne man omsætte tiendet til en fast kapital, når der kunne blive enighed mellem modtageren og mindst 2/3 af tiendeyderne. Staten gik dengang ind og støttede med billige 3½% lån.

Ved tiendeloven af 15. maj 1903 fastsættes en række betingelser, men det var åbenbart et meget stort arbejde, idet det først var endeligt afklaret og færdiggjort i 1918.



Skolehistorie.

Vi har i arkivet – også efter en tiltrængt oprydning – stadig mange spændende og interessante bøger og publikationer af mange forskellige slags. Jeg fandt forleden en bog udgivet af Historisk Samfund for Præstø Amt i 1950 som fortæller om Præstø amts skolehistorie indtil 1830. Skoleinspektør F. Vestergaard fra Kalvehave, som mange medlemmer af arkivet utvivlsomt stadig husker har skrevet nogle fremragende beretninger om skolevæsenet i Kalvehave sogn og om flere lokalområders historie. Denne bog supplerer Vestergaards historier, og jeg vil citere lidt fra bogen.

Bogen starter med en gennemgang af historien og udviklingen af den danske folkeskolen, som den er sket fra den tidligste start frem til 1950. Fra de første tiltag om at bibringe også almuen og de ikke så bogligt prægede mennesker på landet en vis viden. Ganske vist var det med henblik på at fremme kirken og kongens indflydelse. En stor del af ”undervisningen” var udenadslæren om remser bl.a. fra bibelen og , som nogen nok kan huske ”Den lille Katekismus”, som blev brugt i konfirmationsforberedelsen, som alle skulle igennem. Det var jo et krav, for at komme videre i tilværelsen.

Det var heller ikke studenterhuen, der trykkede de første lærere, der blev sendt ud på landet for at få børnene bibragt kundskaber. Det kunne være elever fra købstadens latinskoler eller tidligere soldater, da lønnen ikke var til at forsørge en familie. Der var ganske vist degne, der havde en vis grunduddannelse og som kunne supplere præsten med prædikener og andre kirkelige opgaver i hans fravær. Dvs. kunne noget latin og læse og skrive og besvare de administrative skrivelser, som kom ovenfra. Men de havde kun delvis og i mindre grad egentlig undervisning af børnene.

I 1720.erne kom der mere skred i opbygningen med Fr.d.4.s skoleforordning og dermed oprettelsen af Rytterskoler og alt det der, men det er tidligere beskrevet, ligeledes hvor vi finder de tidligere rytterskoler i området.

Her lidt om skolerne her i de tidligere sogne i Langebæk:

Kallehave sogn:

Viemose kgl. Skole. Student Antoni Meyer indledte skolegerningen i skolen fra 1724 til 5. maj 1756. En visitation af biskoppen fortæller, at forholdene var ikke helt tilfredsstillende. ” Læreren gjorde sit, men det smittede ikke helt af på eleverne”. !!

Steensby kgl. Skole. Student Niels Roedsted indledte her i 8. april 1728 i kun et års tid. Derefter var der et  rend af flere forskellige i en længere årrække. Én af lærerene får

et noget uheldigt skudsmål, idet der står: ”han har været grov, udygtig, uværdig skoleholder, vankundig, doven, efterladen, modvillig og opsætsig imod mig. Skrevet af præsten efter en visitation.

Langebæk Ekstraskole: fra 1780 skiftende simple skoleholdere, så her var forholdene heller ikke for gode. Man havde en husmand, der læste med børnene på Langø. Det var jo før dæmningen.

Kallehave Skole: oprettes i 1807 og en student Halvor Severin Malling kaldes til skolen.

Det blev dog lidt forsinket, da boligforholdene først skulle bringes i orden.

Mern sogn:

Mern Skole: opførtes i 1725 med midlertidig skoleholder B. Lind. Forholdene var vist ikke helt efter planen. Citater: ungdommen befandtes slet, uøvet, vidste intet, ikkun at læse op. Skoleholderen fik klage over skældsord og slagsmål og drukkenskab !!!

Sandvig Ekstraskole: en vanfør men durabel honnet (velegnet) person Lars Pedersen Kruse holdt skole her 1768 til 1795.

Kindvis Ekstraskole: Ustuderede Ole Abrahamsen holdt skole fra 1737

Øster Egesborg sogn:

Øster Egesborg kgl. Skole: 1747 blev skoleholderen Troels Jensen Karleby grebet med vildt skudt i kongens vildtbane og sat i Vordingborg Taarn. Han blev  derudover  karakteriseret som eenfoldig og uordentlig. Men forældrene var var dog også ret så genstridige og uvillige ved at lade børnene komme i skole og il konformationsforberedelserne.

Skovhuse Skole: oprettes i 1737 og fungerede lidt sporadisk med skiftende skoleholdere aflønnet af bønderne. I 1787 f.eks. en gammel kone, der underviste

Som her søgt beskrevet var forholdene meget varierende i skolevæsenet i området, og sikkert ikke lige så sløjt, som man kunne få indtryk af. Det hang selvfølgelig også ammen med en vis uvilje mod at skulle afgive den arbejdskraft som børnene og ikke mindst tjenestefolkene udgjorde, selv om skolegangen var ”hverandendags” og med lange ferieperioder.

Geert A. Nielsen

arkivleder

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *