Ungdomshjemmet

Skrevet af Geert A. Nielsen ved fejringen af 25-året for oprettelsen af Langebæk Borgerforening

Ungdomshjemmet i Langebæk

“”Et ydmygt sted, hvor selv ministre kommer”, ja, sådan benævnte daværende landinspektør Fløe Jensen huset i et oplæg til en kommuneplan, som blev udarbejdet vistnok i 80’erne.

Jeg skal komme tilbage til bemærkningen om lidt. Mine erindringer om huset falder i flere afsnit. Da jeg med min familie flyttede til Langebæk i 1948, stod byen for en meget stor opgave. Der skulle anlægges et vandværk, hvor stort set alt arbejdet skulle foretages med håndkraft, så der blev indforskrevet en relativ stor arbejdsstyrke. Arbejdet gik i gang i 1949 og formanden med familie blev indlogeret i Ungdomshjemmet i nogle måneder, hvilket huset da også bar ret så meget præg af efter denne familie med en del balstyriske unger.

Jeg kan også huske, at en enlig person, nemlig Peter Jakobsen, glødende socialdemokrat og senere nok så rødglødende kommunist, indlogerede sig i det meget lille loftsværelse over køkkenet, hvordan pokker det så gik til.

Senere var jeg som stor knægt og und mand til forskellige arrangementer fra ungdomsgilder til aftenskoleafslutning her i huset.

Da jeg efter min indmeldelse og den dermed aktive periode i socialdemokratiet i bestyrelse, som partiformand og derefter byrådsmedlem, var det i de sammenhænge, jeg kom her. Vi holdt bestyrelsesmøder, medlemsmøder og fik arrangementer i stand med stort set alle de kendte koryfæer i partiet og dermed ministrene.

I flæng skal nævnes efter hukommelsen og ikke i den rækkefølge de kom her i huset:

statsminister Anker Jørgensen, finansminister Knud Heinesen, indenrigsminister Birthe Weiss, miljøminister Erik Holst, gruppeformand Inge Fischer Møller, folketingsmedlemmerne Ole Stavad før han blev skatteminister, Kaj Poulsen fra Nordjylland, vores lokale Ingrid Rasmussen, de forskellige folketingskandidater som Bent Greve og Jørn Nielsen.

Vi havde også en “4-bande”, Navnet var inspireret fra Mao’s Kina. Det var Poul Christensen, Poul Ejner Jensen, Preben Knudsen og undertegnede. Vi holdt ofte vores sammenkomster i form af lange og ivrige diskussioner i flere timer efter de øvrige bestyrelsesmedlemmer var gået hjem. Diskussioner, hvor vi prøvede mange forslag og initiativer af på hinanden til ud på natten.

Vi skrev og lavede partibladet, og huset var i det hele taget det store samlingspunkt. Men desværre kunne vi til sidst ikke få sammenhæng i økonomien omkring huset, trods store anstrengelser med vedligeholdelse og udlejning, så enden på socialdemokratiets ejerskab og dermed samlingsstedet blev det resultat, som vi fejrer i dag med overdragelse og dermed den egentlige oprettelse af Langebæk Borgerforening.

Min afslutning skal være et stort tillykke til foreningen med de første 25 år og et ønske om, at I fortsat vil være i stand til at holde gejsten oppe og dermed give huset en fremtid som byens og områdets samlingssted.”