Nørre Mern Vandværk

NØRRE MERN VANDVÆRK

Vandværket blev indviet i efteråret 1911, og s´temningen var selvsagt høj mellem de forventningsfulde beboere, der u gennem århundreder havde pumpet og slæbt deres vand nede fra bybrønden, der endnu lå ved indkørslen til præstegården og nu betjente enkelte, der ikke havde råd til “herligheden”, det indlagte rindende vand med den faste årlige afgift. – Nørre Mern vandværk var byens første, der med sit vinddrevne pumpeværk hentede egnens klare, kalkholdige drikkevand op fra en anselig dybde, og nu havde vinden fyldt den nye stolte hvidkalkede beholder til “bristepunktet”. Bristepunktet eller katastrofen var netop nået, da smedemester Fritz Olsen højtideligt åbnede for den store ventil. Nu skulle vandet fosse ud i det nye ledningsnet… Der blev råbt hurra! Men ak! Met et stort brag åbnede beholderens tykke mure sig, folk skreg, og vandet fossede i stedet for ned mod den nærmeste lavning… Hernede lå et hyggeligt lerklinet gammelt hus, der tilhørte æggeforhandler, Æggejohan. Vandet stod snart meterhøjt i og omkring huset. Den forfærdede Johan kommer ud, svinger besværet sit stive ben, fægter med armene og råber:”Jæ-æh-jæ – la – la – la – mæ’ it nø-ø-øje – næ – æ – jæ’ gø’ ej!!” (De forsamlede forstod vel, at Johan forlangte en klækkelig erstatning fra vandværket). – Smed Olsen råbte tilbage:” Du må la’ dig nøje, Johan, for nu er der sku’ it mer’ vand i beholderen!”. Almindelig latter fra de forsamlede fulgte derpå.

Et sørgeligt efterspil, fra protokollen:”Murer Frandsen pålægges at genopføre beholderen med jernarmering, noget den fattige murer havde sparet bort. Arbejdet blev anslået til en værdi af 2.500 kr. – Penge, Frandsen slet ikke kunne skaffe. Den hærgede mand får et slagtilfælde og dør. I tre år sidder enkefru Frandsen med den håbløse gæld til værket. Vedtægterne indeholder bl.a.:” Én for alle, og alle for én”. Noget om menneskelighed? I hvert fald forslår formanden, provst Meinertsen i Mern, at eftergive enken al gæld (i denne verden). Bestyrelsen samler ind og genopfører, solidt med armering, tårnet, som det står i dag.

Nørre Merns indlagte vand krævede endnu et menneskeoffer. Som sagt stod smedemester F. Olsen for det store ledningsnet ind til byens huse og gårde. De tunge 5,25 tommer jernrør blev dengang samlet og pakket med jute og den meget giftige, flydende røde blymønje. Jo, Olsen havde rigtignok travlt, og han var smurt ind i mønje fra top til tå, og han var storryger af cigaretter, som også blev syltet ind i denne røde mønje. Olsens blyforgiftning lod sig først se på en slingrende gang, og dernæst blev han dødssyg. Han døde dog først, efter at rørene gennem nogle år var skyllet grundigt igennem… De nu 100 år gamle rør ligger fremdeles godt gennemskyllede ind til ældre huse i byen og leverer det herligste drikkevand. – I 1989 forenes byens vandværker. Nørre Mern vandværk af 1911 blev nedlagt og sammenlagt med Sdr. Mern vandværk, der var fra 1912. (desværre savnes Sdr. Merns vandværksprotokol).

Nedenstående er fra 75-års festen i 1986

“1911 blev det fastslåt’ af jeg sku’ afløse den gamle vandpost…. – i 75 år har jeg nu holdt stand, og forsynet Nørre Mern’s folk med godt vand, og det er også det eneste jeg kan… Hvad ellers de drikke? det rage mig ikke…….

  • Se før jeg blev født, blev vand i spand af konen levert’ og det var der slet ingen der fandt forkert, hvordan sku’ man el’les få vasket bler’ eller få vor far barbert………

I Mern Forsamlingshus samledes driftige mænd, for længe havde vandværk med vindkraft væt’ kendt- “Nu bare det nymodens værk var noget bevendt”? Man enedes dog om 9000 kr. at låne, for nu kunne man konen for det vandbæreri skåne……

Nørre Mern vandværk blev startet af mænd som: Hans Rasmussen, Hans Peter Jensen og Pastor Meinertsen – for til vandværk er kvindfolk jo ikke bevendt…..

Der stod jeg nu og var så stolt om bare nu mekanikken holdt? Vinden den blæste, vingerne gik og pumpen vand i min mave øste – Fryd! nu var da alle genvordighederne løste? Jeg knejste med nakken og ak og ve en redelighed sku I bare set, jeg revnede lige midt på maven, gik forover ned i haven og der lød en jammer og en klagen – De mange tusinde liter strømmed til “ÆggeJohans hus”, den stakkel blev jo ganske knust, men udbrød dog med megen møje: “Je’ -je’ ve’ itte la’ -La’ me’ nøje”….. “Ded bli’r du sku’ nø’ te’ Johan, for nu har vi itte mere vand”.

Sådan trøsted vor smed, Richard Olsen, Johan så rørende – det var nemli’ ham der havde lagt alle vandrørene….. Men tiden den gik, jeg kom igen op at stå selv om min murer fallit gik derpå……

I 28 var jeg rigtig i stødet, der blev en elmotor bevilget på mødet, og vindmøllen, den blev bare dømt til døden……

Men efter vinter kommer vår – jeg stadig på mit stade står og hvert år til pinse jeg får så yndigt hvidtet maven……. så står jeg bare her og glor lige ned i haven – Ha! på plænen ligger fatter på maven – og mor har sat sig lige ned på baven – og se dog hvor den sprinkler går – jo-jo vi får skam vandet haven i år “Vi nok i år ka’tøfler får der slår, dem Olaf dyrked sidste år” – fra huset kommer unger to, og de har vand i deres sko – det hølder de på fars popo… og så røg den middagsro…..

Jeg står og stirrer ned mod syd og husker, Oh! det var en fryd, når saftstationen den ga’ lyd – og roer de vælted ind med banen… Og nu er der godt vand i både kop og i fade og alle medlemmer ere ih! så glade, en del har fået så de ka’ bade, og W.C. med træk man også´har fåt’ at slippe det går også ganske godt….

Mod syd flyder åen stadig den blanke – jeg kan altså ikke befri mig fra den tanke – at hver gang nogen skal tisse en tår – der 10 liter fra mit resovar går – og hvad enten der småt eller stort er gjort mit drikkevand ender som bare lo..

Stadig blir’ jeg godt passet og smurt, så jeg kunne fortsætte lidt endnu? Jeg ved jeg skal lide den tort at vælte igen – men nu skal jeg køres bort!!!!

At passe et vandværk er ikke nemt, i mange år var det Vagn, det var slet ikke nemt, når der ikke en dråbe til kaffen var gemt – “Ja, så er den hele bestyrelse ikke en skid bevendt!” Men sådan tone ka’ vi ej være bekendt – Vi har en bestyrelse der sætter en ære i, at kæmpe med administrative cirkulærer fra amt/kommune og vandlaboratoriekontrollen, så, skal I i dag have tak for jer udholden – hvis nogen ikke forstår Jert slæv – ja, så ka’ de jo bare prøve sæl…

At Nørre Merns Vandværk stadig består…..

DERFOR 3 LANGE HURRAER I FÅR!!!”