Brændevinsdommen

Brændevinsdommen i Mern mildner luften for hele Danmarks brugsforeningsbevægelse.

I Danmark indføres i 1856 “Den frie Næringslov”, en lov, der bryder med købstædernes eneret (som Prsætøs) til at handle. Mernboerne kan nu frit handle og er ikke bundet til at sælge deres varer til storkøbmændene i staden.

“2-milegrænsen” betød, indtil lovens endelige ikrafttræden 1870, at beboerne nok kunne købe grovere dagligvarer såsom bygmel, gryn, tyndt øl, 2-tommer søm og bondetræsko i Mern. Sko, læderstøvler, 5- og 7-tommer søm, kolonial, kaffe og tobak, vin og spiritus og andre dyre varer, skulle man rejse ind til storkøbmanden, Anton Pedersen, Præstø for at købe. Høkerforretninger, som handlede med de nævnte simplere dagligvarer, måtte nu gerne forhandle alle varer. – I Mern kunne tælles 3-4 høkere, dvs en lille fattig butik i en snæver stue med en ikke butiksuddannet snedker- eller skrædderkone ved disken. Alle var de primitive underforhandlere for storkøbmanden, der leverede begrænsede dagligvarer ugentligt ud til landsbyerne.

Omkring 1870 åbnede “Forbrugsforeningen” i Mern. Her over for det daværende TV-hus, med daværende skolelærer, Jæger, som formand. Her kunne de fattige beboere få varer til langt rimeligere priser, end dem man måtte betale ved at rejse til købmandsgårdene i Præstø. Den første ” Mernbrugs” blev en sådan succes, at man kort efter startede Mern Husholdningsforening i en ældre bygning (det daværende TV-hus) med snedkermester Marius Rasmussen som formand.

Forbrugsforeningen kørte indtil 1912, hvor uddeler Niels Andersen byggede “Købmandsgården” og omdannede forretningen til privat købmandshandel. (Niels Andersen var i øvrigt danmarksmester i skydning og dansk deltager ved olympiaden i 1908. Derudover var han den første formand for Mern gymnastikforening af 1890.

Brændevinsdommen i Mern kom til at danne præcedens for hele den nye brugsforeningsbevægelse:

I Præstø Håndværker- og Borgerforening fornemmer man efter 1870 en handelstilbagegang på grund af disse nye “landbrugser”. Medlemmerne klager til borgmesteren, der selv er købmand, og til politimester, Seir Malling Holm. Han indstævner straks uddeler Hemming Jensen, Mern, for at handle med brændevin uden næringsbevis. Et sådant bevis havde H. Jensen gentagne gange søgt Præstøs bormester om, men denne ville ikke idstede det, fordi H. Jensen, uddeleren, ikke var rigtig købmand….

Den første dom taber Mern husholdningsforening (brugsen), men bestyrelsen appelerer til Højesteret, der imidlertid skønnede at:’

“FORENING NOK, MEN IKKE EN PRIVAT KØBMAND ELLER HØKER INDEN FOR LÆBÆLTET MÅ HANDLE MED BRÆNDEVIN”. (dvs en radius af 15-16 km fra købstaden, Præstø)

“THI KENDES FOR RET: INDSTÆVNEDE POLITIMESTER OG BORGMESTER S.M. HOLM BØR UNDER MULKT A 2 KRONER HVER DAG, HAN SIDDER DENNE DOM OVERHØRIG, MOD LOVMÆSSIG BETALING MEDDELE MERN HUSHOLDNINGSFORENING ET SÅDANT NÆRINGSBEVIS IFLG § ….. ANGÅENDE BRÆNDEVINSHANDEL PÅ LANDET…..ETC”.

Jo, det var en glad dag for Mern husholdningsforening (brugsen), men også for brugsforeningerne overalt i Danmark.

I 1896 brændte den gamle Mern husholdningsforening (brugsen). Den blev nyopført som den bygning, som har rummet Mern TV.

Branden må have optaget beboerne meget, for én “gjorde et par linier” til en revyvise:

Mæhr brandværn er det bare sprøjt!

Det dur sku ik’ en døjt,

det gamle Monstrom er opslidt

og med hjertet er det skidt!

Kildeangivelse: Brugsforeningerne 1866-1896 ved Preben Dollerup