Mern Alderdomshjem

MERN ALDERDOMSHJEM, ØRSLEVVEJ 274, MERN

Postkort fra Mern Alderdomshjem ca. 1950. Solhøj

Mern sogns alderdomshjem blev bygget i 1935-1936 efter tegning af arkitekt Lund i Vordingborg. Der var plads til 12 aldersrentenydere på enestuer, spise- og opholdsstue og to sygestuer. I bygningens ene gavl blev der indrettet kommunekontor og sognerådslokale. Bygningen blev opført i gule sten i 2 etager. Der var fuld kælder med køkken, vaskerum og badeværelse. På hver etage et tekøkken. – Omkring bygningen fandtes pryd- og urtehave, som blev passet af aldersrentenyderne.

Solhøj 1993

Kommunekontoret rykkede i midten af 50erne hen på 1906-skolen på Kærmindevej, da Mern nye skole på Kalvehavevej blev taget i brug i 1954. Fra 1970 har Langebæk kommune sidenhen bygget til og udvidet med plejeboliger, der ligger bag ved det oprindelige alderdomshjem. I dag styres hjemmehjælpen derfra.