Karen Johansen Smeds

Husflidskolen

 Husflidskolen ved Oremandsgård

Karen Smeds

Karen, der var smedeenke i mange år, påtog sig undervisningen af små børn. Hun gjorde det så stolt, at ingen Sandvigbørn måtte begynde i 1. klasse i Kindvig skole, uden at de kunne læse og skrive. Hvor fik Karen inspiration fra?

På Oremandsgårds Snitteskole drev skovrider Christian Rosthøj og fruen Lone heilemann Rosthøj imponerende aftenhøjskole virksomhed, hvor skovrideren underviste karle i husflid som bådebygning, syning af fiskenet, hønsehold og meget andet nyttigt. Men også højtlæsning af tidens litteratur. Fruen tog sig især af den kvindelige landbefolkning med håndgerning, skønskrift m.m. Sammen underviste parret i musik og korsang.

Men også på Kristinelund, Nysø, drev den unge Astrid Stampe højskolevirksomhed, idet hun holdt foredrag for landbefolkningen.

Lokalt agiterede Astrid Stampe sammen med højskolekvinden, Jutta Boisen Møller, Møn, for kvinders ligeberettigelse og kampen for valgbarhed. Det lykkedes som bekendt i Grundloven af 1915.

Begejstringen har også været stor. I Sandvig blev kvinderne opfordret til at gå ud til færgestationen Bøget, rejse med færgen Zamba til København og i hvide kjoler og hatte bringe kong Christian X en hjertelig tak og hilsen fra Danmarks kvinder.

Men det var ikke alle, der havde tid og råd til “den kongelige hyldestrejse”.

Vi ved, at Karen Johansen Smeds sagde:

“NÆJ..JÆ SKA´ ITTE MED AT TE DED KVINDEREND”!

Der var en replik, der kom til at tegne overskriften på to af Sydsjællands Kulturteaters opførelser:

Lilliendal 5. juni 1993 og ved Bosei, Faksinge grundlovsdagen 2015.