Røgmanden Frederik Møller i Mern

RØGMANDEN FREDERIK MØLLER I MERN – “105” og hans far, Kristian Møller

Frederik blev født i Mern d. 11.11.1886 som nr. 11 af en søskendeflok på 12.

Faderen, Kristian Møller, som døde i 1945, var murer og skorstensfejer. Han byggede et røgeri foran det ret forfaldne stuehus fra den i 1808 udflyttede Aagaard i Sdr. Mern. Den ret store grund, Gl. Præstøvej 4, lå i fæste til Høvdinggård indtil 1953-54.

Kristian Møller supplerede sin beskedne aldersrente med, udover røgeriet, at fremstille havemøbler af krogede naturgrene, og så skulle han have været lidt af en poet og skrev svulstige digte, som fik Merns unge piger til at rødme.

Om sønnen Frederik Møller ved vi, at han tjente i 1906 i Tågeby og senere i Øster Egesborg. Han boede hjemme og passede faderens røgeri.

Frederik fik øgenavnet “105”, fordi han altid gik omkring og spurgte, om nogen havde set pølse nr. 105? Den var væk og blev vist nok stjålet. Måske en løs hund var brudt ind i røgeriet og havde snuppet noget lækkert.

Frederik Møller havde også vanskeligheder med at ernære sig selv. Røgeriet var ikke den mest givtige forretning, og efterhånden brugte Frederik kun husets skorsten til røgningen.

Men der skulle jo brænde til komfuret i det gamle hus, og det var far og søn begyndt at hente ved naboen, købmand Jessens, store brændestak – Jessen var ked at det store svind i stakken, men ondt var det i hvert fald, da Jessen havde boret en dynamitpatron ind i et stykke brænde. Frederik fyrede og skorstenen revnede……

Hans sidste dage var kummerlige. Det forlyder, at han lå og sov under bordet, fordi det regnede ned.

Han havde som faderen en lyrisk åre. Han gik altid og nynnede og skrev uden held kærlighedsdigte til Mern-pigerne. I kærlighed havde han aldrig held. Derimod finder vi et revolutionært digt i Arbejdersangbogen omkring 1901.

Nr. 88: FREDSSANG – mel.: Marseillaisen

(Der findes 6 vers i alt)

Af Aarhundreders sløvende Slummer

Folkeskare slaa Øjnene op!

Kend den Styrke, din Talrighed rummer!

“Hvorfor gaa som en Søvngængertrop?”

Vil endnu under blodrustne Lænker

frie Borger gaae Trældyrets Gang?

Bryd ud af tusindaarig Tvang!

Sky den Daad, som Retfærdighed krænker!

I Broderskabets Navn

tænd Enighedens Bavn!

Et Fremtidsland, en Hjemstavn bered

for Fred, for Evig Fred!

Skrevet af Thomas Nielsen