Spildte guds ord på Balle-Lars

SPILDTE GUDS ORD PÅ BALLE-LARS

Er en talemåde, der bruges på egnen, når en formaningstale ikke har båret frugt. Men oprindeligt overskriften på et lille skrift som pastor Gjellebøl i Præstø udgav efter eksekveringen af dødsdommen over Lars Nielsen 16. oktober 1860 på Rakkerbanken i Ugledige skov.

Lars Nielsen, kaldet Balle-Lars efter sin mor, der var fra landsbyen Balle, blev født 1820 i Stensby. Han opvoksede i et fattigt hjem, og hele hans opvækst og voksenliv var præget af fattigdom. Han var velbegavet, men blev mere eller mindre frivilligt tvunget ud i et liv vekslende mellem hårdt daglejerarbejde og større og mindre forbrydelser. Det hele kulminerede i 1858, da han indgik en aftale om at dræbe en gårdmandskone, Anne Marie Hemmingsdatter, for gårdmanden Niels Olsen, der var lovet at kunne købe en gård i Ugledige, når omtalte kone var død eller flyttet væk fra gården.

Efter forbrydelsen, som hurtigt blev opklaret, tilstod de implicerede, og der faldt flere og hårde domme. Balle-Lars skulle “miste sin hals og hovedet sættes på en stage”, Niels Olsen ligeså, men kun dommen over førstnævnte blev ført ud i livet.

Mens Balle-Lars sad i arresten i Præstø fik han adskillige besøg af præsten Gjellebøl. Balle-Lars havde i mellemtiden trukket sin tilståelse tilbage. Han havde ved flere lejligheder været anholdt for forskellige forbrydelser og havde hver gang været en hård benægter uanset beviser og indicier. Præsten forsøgte uden held at få Lars til at tilstå og angre, og det endte som sagt med halshugningen, der i øvrigt blev et tilløbsstykke uden lige i skoven ved Ugledige.

Og præsten udgav så efterfølgende sit lille 24 siders skrift,  som havde været: “Spildte Guds ord på Balle-Lars”