Viemose Bylaug

Skrevet af F. Vestergaard efter oldermandens anmodning

Navnet Viemose betyder sandsynligvis mosen i udkanten af skoven, idet stavemåden i 1231 var Withe Moese, og withe betyder skovbryn.

Egnen var befolket allerede i bronzealderen, hvilket fremgår af de mange bronzealderhøje, som findes her.

Man ernærede sig ved jagt og fiskeri, og i skoven var der bl.a. vildsvin.

Senere ryddedes en del af skoven, og man begyndte at dyrke jorden. Man indfangede da vildsvin levende og brugte dem som husdyr, men derved ændrede svinene efterhånden karakter.

Kornavl var gennem lange tider den vigtigste faktor inden for dansk landbrug, men da opfindelsen af dampmaskinen medførte, at varetransport og dermed også korntransport blev langt billigere end hidtil, kunne de danske landbrugere ikke længere konkurrere med de lande i øst og vest, som havde de vældige kornarealer. Landets vanskeligheder kulminerede i 1880erne i den store landbrugskrise, og der kom først balance i tingene, da man gennem en slidsom periode ganske omlagde det danske landbrug og efterhånden lagde mere og mere vægt på kvægavl, så man herved kunne frembringe dyriske produkter.

Man måtte nu skaffe sig udenlandske markeder for dansk smør og bacon. Men skulle dette lykkes, måtte man producere varer, som faldt i de udenlandske forbrugeres smag.

Avlsarbejdet tog derfor stærk fart, og det blev klart, at det var nødvendigt at benytte gode og veludvalgte avlsdyr. Det var f.eks. på svineavlens område ikke nok, at grisesøerne var gode. Også ornerne måtte udvælges med omhu, men virkelig gode orner var dyre – ja så kostbare, at det var urentabelt, at hver enkelt landmand havde sin egen orne. man fandt derfor ud af at slutte sig sammen i passende kredse, som i fællesskab kunne sørge for anskaffelse af en orne, der så efter tur og behov kunne udstationeres i hvert enkelt medlems svinesti.

En sådan kreds blev i 1924 dannet i Viemose under navnet Viemose Ornelaug.

Ved et møde – vistnok i februar 1924 – hos gårdejer Johannes Nielsen (matr.nr. 13) blev man enige om at danne en sådan sammenslutning.

Til stede var (listen menes at være udtømmende):

Gårdejer Hermann Frederiksen, matr.nr. 2

Gårdejer Johannes Nielsen, matr.nr. 3

Gårdejer Kr. Schmidt, matr.nr. 4

Gårdejer Peter M. Andersen, matr.nr. 5

Gårdejer Oluf Jørgensen, matr.nr. 6

Gårdejer Niels Rasmussen, matr.nr. 7b

Gårdejer Rasmus Nielsen, matr.nr. 7c

Gårdejer Niels P. Jensen, matr.nr. 8a

Gårdejer Jens P. Petersen, matr.nr. 8b

Gårdejer Jens P. Hansen, matr.nr. 10

Gårdejer Alfred Nielsen, matr.nr. 11

Gårdejer Hans Jacob Jensen, matr.nr. 13

Gårdejer Jens P. Larsen, matr.nr. 14

Gårdejer Niels J. Nielsen, matr.nr. 16

Gårdejer Alfred Høg, matr.nr. 19

Førstnævnte gårdejer Hermann Frederiksen blev laugets første og eneste æresmedlem. han udnævntes dertil i 1954 ved ornegildet hos Chr. og Engelbrecht Jeppesen (matr.nr. 17).

I spidsen for Viemose ornelaug stod en oldermand, som sørgede for den praktiske og økonomiske administration.

Den første oldermand var, så vidt vides, ovennævnte gårdejer Johannes Nielsen. Derefter gik denne værdighed på omgang efter medlemmernes bestemmelse.

En gang om året foretog et snævert udvalg (vistnok 3) med oldermanden i spidsen indkøb af en ny orne fra et avlscenter. Snarest derefter holdtes ornegilde, hvor samtlige medlemmer samledes for at drøfte den nye ornes muligheder, salg af den gamle orne samt andre økonomiske og praktiske forhold i forbindelse med ornelauget.

Prisen for at få løbet en so var såre beskeden, idet den varierede fra 50 øre til 2 kr.

Når de alvorlige sager var drøftet til ende, samledes man om et festligt bord, hvor man i fællesskab kunne nyde såvel dets faste som flydende herligheder og i det hele taget glædes ved det selskabelige samvær.

I året 1938 indtraf en begivenhed, der skulle få afgørende følger for ornelauget: en omfattende epidemi af mund- og klovesyge hærgede over det meste af landet. Under disse omstændigheder fandt man det uforsvarligt af hensyn til smittefaren at lade en orne gå fra svinesti til svinesti.

Man ophørte derfor på dette tidspunkt med at have fælles orne, men derimod fortsatte ornelauget med de årlige festlige ornegilder.

Efterhånden blev det skik at indbyde andre mænd fra Viemose og den nærmeste omegn end dem, der oprindeligt havde været med i ornefællesskabet.

Allersenest har man endog praktiseret – ved en sommersammenkomst – at lade damerne deltage i mændenes lag.

Alt dette er sket for at øge sammenholdet inden for den fælles landsby, og man har derfor fundet det naturligt, nu da der er gået godt og vel 50 år, siden ornelauget opstod, at ændre navnet i overensstemmelse med hensigten til Viemose Bylaug.